Filtre
42 produkter
Vandpleje til spabad – sådan gør du
God vandpleje består af tre ting: desinfektion (klor eller aktiv ilt), der fjerner bakterier, balance (pH og alkalinitet), der får desinfektionen til at virke, og test, så du ved, hvad vandet mangler. Varmt vand og mange badere i få liter gør det ekstra vigtigt i et spabad.
Er du ny spabadsejer?
Start med vores SPA STARTKIT fra SpaCare. Det indeholder det vigtigste til opstart og de første uger.
Kategorier
- Klor: SunWac 12 og 9, MiniChlor og Tab Twenty – den mest brugte desinfektion til spabade.
- Aktiv ilt: klorfri desinfektion med SpaCare OxyBox eller Active Oxygen Granular (A) + OxyPlus Activator (B).
- pH-regulering: pH-Up og pH-Down som væske eller granulat samt Alka Up og Alka Down.
- Test og måleudstyr: teststrips, tablettester og SmartTest-photometer med app.
- Rengøring: Pipe Cleaner, Filter Cleaner, SpaClean Spray og net.
- Klart vand: Foam Down mod skum, Bright & Clear mod uklart vand og No Scale mod kalk.
- Vandduft: aromaterapi til spabadet.
Anbefalede vandværdier
| Måling | Anbefalet niveau |
|---|---|
| pH | 7,0-7,4 |
| Frit klor | 1-3 mg/l |
| Total alkalinitet | 80-120 mg/l |
Vandpleje – uge for uge
- Før hver brug: Mål klor/ilt og pH med en teststrip.
- Ugentligt: Tilsæt desinfektion efter forbrug, juster pH, og skyl filteret.
- Hver 14. dag: Rens filteret med Filter Cleaner.
- Ved vandskift: Rens rør med Pipe Cleaner, gør karret rent med SpaClean, og skift filter.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er bedst – klor eller aktiv ilt?
Klor er den mest effektive og mest brugte desinfektion. Aktiv ilt er et klorfrit alternativ til dig, der ikke kan lide lugten af klor, men det kræver tættere kontrol og hyppigere vandskift.
Hvor tit skal man skifte vand i et spabad?
Det afhænger af brugen. Mange skifter vand hver 1.-2. måned. Skift oftere, hvis vandet bliver uklart, skummer, eller værdierne er svære at holde.
Hvorfor skummer vandet i mit spabad?
Skum skyldes typisk rester af sæbe, creme og hårprodukter. Skyl dig, før du går i, og brug SpaCare Foam Down ved behov.
Hvorfor er vandet grønt eller uklart?
Oftest for lidt desinfektion eller forkert pH. Mål vandet, juster pH, tilsæt klor, og rens filteret.
Der er fri fragt på ordrer over 600 kr., som ikke indeholder et spabad. Spabade sendes med fragt efter vores leveringsvilkår – eller du kan hente gratis i Løsning.



























